Som medlem i Aarhus 1900 har du selvfølgelig brug for en garderobe der passer til både sporten og klubben - og det har vi sørget for!
Vi har et samarbejde med CRAFT og LØBEREN om en klubtøjskollektion, som både omfatter konkurencetøj, træningsmodeller og modeller til særlige begivenheder. Man kan se et lille udklip af klubbens beklædning på billederne her ved siden af.
Hvordan fungerer det?
Der åbner såkaldt "klubtøjsvinduer" fordelt ud på året, hvor der er muligt at bestille modeller hjem til den kommende periode. Vinduerne er målrettet den periode man går ind i, således man ikke får vintermodellerne om sommeren og omvendt. En del af aftalen med LØBEREN er desuden klubrabat på varer til vores medlemmer.
Vi håber at vores medlemmer vil bakke op om klubben og vise skjoldet frem til både træning, konkurrence og måske bare til hverdag i skolen, på arbejdet eller hvor man nu kommer forbi!
Klubtøjet af mærket Craft købes hos Løberen. Klubtøjet omfatter både træningsmodeller, konkurrencetøj og casual modeller. De gennemgående farver er de klassiske 1900-farver: rød, hvid og blå. Konkurrencetøjet har hvidt som primær farve med blå og røde detaljer.
Det kan både bestilles online via nedenstående link i "klubvinduet" og købes i begrænset udvalg i butikken af medlemmer. På Løberens side for 1900-tøj kan du altid se en oversigt over aktuelle modeller.
Særligt for konkurrenceaktive (bane og landevej):
Stiller man op i officielle konkurrencer for Aarhus 1900 - det være sig banestævner eller mesterskaber på landevejen - er det et krav fra klubben, men også en regel fastsat af Dansk Atletik, at man stiller op i officiel konkurrencedragt. Skulle man løbe f.eks. DM Halvmaraton i anden dragt, så kan det reelt medføre en diskvalifikation.
Drejer det sig om almindelige landevejsløb, er det naturligvis ikke tilfældet - men her regner vi med, at I som medlemmer har lyst til at bakke op om klubbben og vise farverne frem rundt omkring i ind- og udland!
Særligt for atletikatkive i ungdomsafdelingen gælder at:
Det vil altid være op til jer som forældre at vælge, hvilket klubtøj jeres barn skal have. Klubbens anbefaling er, at toppe til pigerne tidligst købes, når de fylder 14 år, og at trusser tidligst købes, når de fylder 18 år.
Vi håber, at vi med det udvidede udvalg af langærmede trøjer m.m. giver alle en mulighed for at vælge den model, de bedst kan lide. Vi ser derfor gerne, at alle aktive også har det langærmede tøj på til alle stævner, så vi sammen præsenterer klubben på flotteste vis.
Det ’gamle’ klubtøj er naturligvis stadig godkendt at bruge til stævner, så længe man både har overdel og underdel fra Adidas i rød/blå.