Om Træningen i Arnolds Høns

Kontakt:

Arnold kan kontaktes for yderligere information på
Mobil: 28681940 eller
E-mail: arnold_mac_hansen@hotmail.com
Du er også velkommen til bare at møde op ved Marselisborg-Hallen og løbe med for at se, om det kunne være noget for dig.

Alle er velkomne!

Hvor og hvornår

Der er mulighed for at løbe tre gange om ugen hele året rundt, og vi mødes foran Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11, 8000 Århus C - Mandag og onsdag kl. 17.45, organiseret i hold med forskelligt tempo, med træner. Lørdag kl. 10.00, hvor det er organiseret som fælles lørdagstræning

Vi møder op i god tid, omklædte eller klæder om i de udmærkede omklædningsfaciliteter i Aarhus Atletik- og Løbeakademi. Her er også bad og sauna.

Ruter

Ruterne planlægges af Arnold og den efterhånden store trup af trænere. 

Vi løber oftest i Marselisborgskoven, Fløjstrupskoven, Mindeparken og i vinterhalvåret i omkringliggende villakvarterer.  

Træningen er meget varieret og planlægges af Arnold og de trænere, som er tilknyttet de respektive hold. Den består af intervaltræning, tempoløb, returløb, bakketræning, kortere og længere løbeture i skoven, restitutionsture mv. Se de forskellige hold i Hønsestrukturen.

 Åbent Hold

Den 1. mandag i hver måned afvikler Hønsene et tiltag, vi kalder "Åbent Hold".
Har du lyst til at prøve en hurtigere gruppe, er der disse mandage specielt fokus fra trænerne på dig og andre "gæsteløbere".

Der vil blive trænet helt normalt, så du får et reelt indtryk af gruppen.
Du vil naturligvis ikke blive ladt i stikken, hvis farten viser sig at være for høj.

Uanset dette tiltag er du selvfølgelig altid velkommen til at skifte fartgruppe, når det passer dig, men sig gerne til fartgruppens træner, at du er ny i gruppen.

Lørdagstræningen

Om lørdagen løbes der fra Aarhus Atletik- og Løbeakademi ud til Morvadshuset i 3 grupper.
Første gruppe ca. 5.45 pr. km. 
Anden gruppe ca. 6.00-6.15 pr. km. 
Og tredje gruppe ca. 6.30 pr. km. 
Fra Morvadshuset og udefter danner man selv grupperne undervejs.

 

Den lange lørdagstur


Her er Arnolds Høns’ retningslinjer for hvor lange dine lørdagsture skal være, når du træner til maraton og halvmaraton.
Nogle bemærkninger knytter sig til programmerne: Husk at lørdagsturene ikke kan stå alene!
For at få et vellykket træningsforløb op til maraton/halvmaraton forudsættes det, at du også deltager i klubtræningen mandage og onsdage.

Halvmaratonprogrammet er på i alt 12 uger og forudsætter, at du allerede før programmet kan løbe 10-12 km.

Maratonprogrammet er på 15 uger og forudsætter, at du allerede før programmet kan løbe 18-20 km.
Det anbefales, at man har løbet kontinuerlig i ca. 1½ år, før man debuterer på maratondistancen. Ellers har sener-knogler-vedhæftninger etc. ikke opnået den fornødne styrke.
Distancerne stiger ikke hele tiden, da der er langt restitutions-uger ind, for at undgå skader. I disse restitutionsuger skal der ligeledes løbes restitution mandag og onsdag.

Hen mod slutningen trappes distancerne ned, så formen topper til selve løbet.

Lørdagsturene er distancetræning og ikke tempotræning! For begge programmer gælder det, at tempoet på lørdagsturene ikke skal være højere end ca. 60-75% af pulsreserven – dvs. at man skal kunne snakke uden problemer.
Uger før løbet:
Halvmaraton     Maraton
        14: 18-20 km.
        13: 20-22 km.
        12: 20-22 km.
11: 10-12 km.     11: 22-24 km.
10: 12-14 km.     10: 18-20 km.
9: 13-15 km.     9: 24-26 km.
8: 15-17 km.     8: 25-27 km.
7: 12-14 km.     7: 26-28 km.
6: 15-17 km.     6: 22-24 km.
5: 17-19 km.     5: 26-28 km.
4: 19-21 km.     4: 28-30 km.
3: 12-14 km.     3: 18-20 km.
2: 10-12 km.     2: 12-14 km.
1: 8-10 km.     1: 8-10 km.
0: LØB     0: LØB